Kontakt os

Drosthuset Dyssegården
Avderødvej 32A,
2980 Kokkedal

CVR: 26045592

dyssegaarden@dyssegaarden.dk

Diagnoser

De fleste af børnene og de unge har langvarige indlæggelser bag sig, og mange har en eller flere psykiatriske diagnoser. Ofte er de diagnosticeret med tidligt debuterende skizofreni eller andre psykotiske lidelser. Derudover kan en del af børnene og de unge have diagnoser f.eks. i form af autismespektrumforstyrrelser, OCD, spiseforstyrrelse, angst og depression.

Hvad er skizofreni?

Skizofreni bryder typisk ud i ungdomsårene og kan optræde på forskellig vis fra person til person. Fælles for de skizofrene sindslidelser er en række karakteristiske – ofte meget særprægede – symptomer, som man på et eller andet tidspunkt i løbet af sin sygdom har haft.

Symptomer på skizofreni

Skizofrene førsterangssymptomer er en samling af særligt karakteristiske symptomer.

Man har en skizofren sindslidelse, hvis man har et eller flere af symptomer som

  • abnorm oplevelse af tankepåvirkning fx at få påført tanker eller frataget tanker. Eller at andre kan høre eller læse ens tanker.
  • karakteristiske syns- og hørehallucinationer – fx kommenterende eller diskuterende stemmer.
  • påførte handlinger, følelser eller viljes-impulser udefra, uden at man kan stille noget op.
  • kropslige oplevelser, hvor kroppen bliver påvirket med elektrisk strøm eller stråler, der trænger ind og forandrer noget i de indre organer.
  • vrangforestillinger, der opstår i forbindelse med normale sanseoplevelser. Man kan fx få øje på en klart lysende stjerne om aftenen og pludseligt forstå, at man er udset til at skulle frelse verden.

Bizarre vrangforestillinger

Man har skizofreni, hvis man har såkaldte bizarre vrangforestillinger.

Det er usandsynlige og urealistiske forestillinger, som ikke kan opleves af andre. Det kan fx være, at man føler sig styret af marsmænd, som kan overføre tanker. Eller at man føler sig overvåget via ledninger i væggen.

Hvad der er bizart i én kultur (fx hekse), er normalt i en anden. Derfor skal vrangforestillingen også altid stikke voldsomt ud fra den kulturelle norm, man er en del af.

Andre symptomgrupper

Der er tale om skizofreni, hvis man har mindst to af følgende fire grupper af symptomer samtidig:

  • Vedvarende hallucinationer af enhver art ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold
  • Sproglige udtryk for en rodet og forstyrret tankegang
    • Ord og vendinger bruges på en usædvanlig eller privat måde eller nye ord opfindes (neologismer)
    • Tankegangen kan være helt kaotisk og munde ud i ”sort snak”.

Katatone symptomer med en række forstyrrelser af bevægelser og holdning fx sære manerer, stivnen i underlige stillinger eller gentagne, ensformige, formålsløse bevægelser.

Negative symptomer med nedsatte eller manglende normale funktioner. Man er fx udpræget sløv, træg, initiativløs passiv, apatisk. Sproget bliver fattigt på ord og indhold, kontakten til andre er overfladisk, og følelsesudtrykkene afblegede. Man mangler fremdrift og interesser, adfærden bliver tom og formålsløs, eller man bliver tilbøjelig til at synke ind i sig selv og isolere sig fra omgivelserne.

Man opdeler ofte symptomerne i positive symptomer, som lægger noget ekstra til personligheden – fx hallucinationer og forestillinger om, at man er forfulgt. Og negative symptomer, som trækker noget fra personligheden fx energiløshed og koncentrationstab.

Hvis man i en måned eller mere har førsterangssymptomer, bizarre vrangforestillinger eller symptomer fra mindst to af de fire øvrige symptomgrupper har man en skizofren sindslidelse. Hvis man samtidig er depressiv eller manisk, vil der være tale om en skizoaffektiv sindslidelse.

Typer af skizofreni

De skizofrene sindslidelser inddeles primært i fire hovedtyper:

  • Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.
  • Hebefren skizofreni domineres af følelsesmæssige forandringer, blege eller utilpassede følelser og usammenhængende tale og adfærd.
  • Kataton skizofreni domineres af katatone symptomer fx stivnen.
  • Udifferentieret skizofreni betyder, at man kan have fremtrædende træk fra flere af ovenstående typer på én gang.

Årsager til skizofreni

Man kender ikke præcist årsagen til skizofreni. Forskere mener, at en del af forklaringen ligger i generne. Mennesker med skizofreni har en særlig følsomhed i hjernen til fælles, lige som omstændighederne under graviditet og fødsel spiller ind. Fx mener forskere, at for lidt ernæring, visse infektioner under graviditeten og for tidlig fødsel er risikofaktorer.

Blandt enæggede tvillinger kan den ene udvikle skizofreni, mens den anden ikke gør. Derfor har også psykologiske og sociale forhold stor betydning for udviklingen af skizofreni. Voldsomt pres som omsorgssvigt, mobning, overgreb, alvorlige ulykker eller dødsfald blandt de nærmeste kan udløse sygdommen.

Så mange har skizofreni

Her og nu har cirka 25.000 danskere skizofreni, som typisk bryder ud, når man er mellem 15 og 30 år. For hver 100 mennesker, der får diagnosen, er de 65 mænd. Kvinders skizofreni bryder typisk ud lidt senere end mændenes og har et lidt mildere forløb. Dobbelt så mange mænd som kvinder er indlagt med skizofreni. Mænd er mere indadvendte, går mere i stå, bliver oftere aggressive og begår oftere selvmord.Hvis man er blevet 50 år uden at blive syg, falder risikoen drastisk, uanset hvor alvorligt arveligt belastet man er.

Behandling af skizofreni

Med intensiv og kombineret behandling kan man bremse sygdommens udvikling og invalidering hos de fleste. 1 ud af 5 med skizofreni kommer sig. Der er sket betydelige fremskridt i behandlingen af skizofreni i de seneste år. De vigtigste behandlingsprincipper er:

  • Tidlig diagnose og behandling (intervention)
  • Nye medikamenter (med relativt få bivirkninger)
  • Psykologisk intervention
  • Socialpsykiatrisk støtte og aktivering
  • Psykoedukation (oplysning)

Sandsynligheden for bedring eller helbredelse er størst, hvis behandlingen bliver startet tidligt i forløbet. Tilbagefald er ikke ualmindelige, særligt hvis man stopper med at tage den medicin, som holder sygdommen i ave. Manglende evne eller vilje til at erkende, at man er syg, kan desværre forsinke eller hindre nødvendig behandling. Så er der risiko for at sygdommen bliver kronisk.

Skizotypi og andre psykoser

Ud over skizofreni findes der en række relaterede lidelser, fx skizotypi og skizo-affektiv sindslidelse.

Skizotypi

Skizotypi dækker over en personlighedsændring med ejendommelig tankegang, excentrisk adfærd og et forstyrret følelsesliv. Sygdommen minder om skizofreni, men er uden egentlige psykotiske symptomer. Forskere har påvist et slægtskab med skizofrene sindslidelser, og derfor er den skizotypiske sindslidelse placeret sammen med skizofreni i diagnoseoversigten – og ikke blandt personlighedsforstyrrelserne.

Symptomerne skal have været til stede gennem mindst to år og omfatter:

  • Ulystfølelse eller følelseskulde
  • Aparte adfærd, fx manglende kontakt og tilbøjelighed til at isolere sig fra andre
  • Tendens til mistydning og ejendommelige ideer
  • Tvangstanker
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Eventuelt ganske kortvarige, forbigående psykotiske episoder

Cirka 2 ud af 100 risikerer at få sygdommen i løbet af livet.

Skizotypi fører sjældent til indlæggelse, og mange klarer sig uden egentlig behandling (men kan ikke altid passe uddannelse og arbejde). Behandlingen består af langvarig psykoterapi og psykosemedicin i små doser.

Skizo-affektiv sindslidelse

Hvis man har skizofrene symptomer og maniske/depressive symptomer samtidig, har man en skizo-affektiv sindslidelse. Både de skizofrene og de affektive symptomer skal være til stede i nogenlunde samme grad og med lige stor styrke.

Skizo-affektive sindslidelser opdeles efter type:

  • Manisk type
  • Depressiv type
  • Blandet manisk-depressiv type

Depression

Nogle af de unge på Dyssegården modtager desuden behandling for en depressiv tilstand. Det kan også være pårørende, der oplever depression efter en længere periode med stress og krise. Hvis du er pårørende til en ung på Dyssegården og i tvivl om, om du er ved at udvikle en depression eller lignende kan vores psykologer hjælpe dig. Læs mere under Familie og Netværk.

Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme. Hver femte eller sjette af os udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet, og man kan have det i forskellige grader. Flere kvinder end mænd får en depression. En depression stjæler livsglæde, energi og fremdrift fra den ramte og forrykker det normale stemningsleje ned i en bølgedal.

Symptomer på depression

Når man har depression, er man nedtrykt. Nedtryktheden varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for noget er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at det hele er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud og evne til at klare hverdagens aktiviteter.

Tegn på en depression kan være at:

  • man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode
  • man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
  • man bebrejder sig selv og føler skyld
  • man mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet
  • man ikke kan koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale
  • man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
  • søvnkvaliteten er dårlig; man vågner tidligt om morgenen – eller man sover for meget
  • man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
  • der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug.

I forbindelse med svære depressionstilstande kan man få psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger. Det kan være stemmer, der bebrejder eller anklager. Det kan også være vrangforestillinger om, at man er en plage for sine omgivelser, skyld i sygdom, ulykker eller internationale katastrofer. Eller man kan føle sig forfulgt af fx personalet under en indlæggelse.

Årsager til depression

Man kan få en depression, når en medfødt – eller tidligt grundlagt – sårbarhed falder sammen med ydre belastninger fx at ens ægtefælle dør. 
Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk. Man kan være født med et sårbart sind og have tilbøjelighed til ængstelse eller depression.
 Man kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Følelserne kan gentage sig senere i livet, når en (måske tilsyneladende ubetydelig) skuffelse indtræder.

Angst

Angst er en helt naturlig reaktion på fare. Angsten sikrer, at vi reagerer og fx flygter, når vi er truet på livet. Men nogle mennesker – flere kvinder end mænd – reagerer hurtigere eller voldsommere på begivenheder eller situationer, der almindeligvis ikke udløser angst.

For at man kan tale om angst skal følelsen af uro eller panik være ledsaget af flere angstsymptomer, heraf mindst et kropsligt symptom som fx hjertebanken, sveden eller rysten. De fysiske symptomer formidles over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem – altså uden for viljens kontrol. Angsten kan være til stede altid eller komme i egentlige anfald, hvor angsten pludselig sætter ind og i løbet af få minutter når et voldsomt klimaks for derefter at klinge af.

Når man har en svær psykisk lidelse som fx skizofreni og depression, har man ofte også symptomer på angst. Det er derfor vigtigt at få udelukket, at det ikke er en af disse lidelser, det drejer sig om. For så er behandlingen anderledes.

Symptomer på angst

Psykiske symptomer på angst spænder fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst.

De fysiske symptomer kan være:

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Trykken for brystet
  • Uro i maven (diarré)
  • Svimmelhed
  • Kulde- eller varmefølelse
  • Sovende eller prikkende fornemmelser særligt i hænder og fødder

Ved sværere grader af angst kan man have:

  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at miste selvkontrollen
  • Dødsangst og besvimelse fornemmelse
  • ‘Katastrofetanker’, om hvad der vil ske med én selv eller de nærmeste
  • Undvigelsesadfærd, hvor man flygter fra situationer eller steder
.

Typer af angst

Der findes forskellige typer angst.

Ved panikangst optræder angstanfaldet pludseligt og uden, at man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldene kan komme ofte og være voldsomme. Der udvikler sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst, som kan virke lammende.

Forventningsangsten er forbundet med de situationer eller forhold, hvor man første gang fik et angstanfald. Frygten for at få et nyt anfald kan med tiden være nok til at udløse anfaldet. Også frygten for at få angstanfald i situationer, hvor man fx ikke kan få hjælp eller komme væk, kan udløse nye anfald. På den måde kan agorafobi blive et tillæg til panikangsten.

Ved fobiske angsttilstande optræder angsten i særlige situationer, som ikke i sig selv indebærer nogen reel fare.

Når man lider af agorafobi, bliver man ramt af angsten, når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder fx på gaden, i forretninger eller i toget. Det kan være steder, hvor man ikke komme væk og få hjælp.

Nogle forsøger at udholde angsten og kan på den måde ”lægge låg” på lidelsen. Men ofte fører det til, at man undgår hverdagsbegivenheder som fx at gå i større forretninger eller tage offentlige transportmidler. Lidelsen begrænser altså, hvad man kan foretage sig, og det kan i værste fald ende med, at man ikke går uden for en dør.

Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Man kan – samtidig med angstsymptomerne – være bange for at komme til at rødme, kaste op eller skulle på toilettet. Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår fx at spise frokost sammen med kollegerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig for sig selv.

Fobier er angst for specifikke situationer el.lign. De fleste af os kender til at være bange for et eller andet – i mild form. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer fx at tage på hospitalet eller gå til tandlægen, selvom man har brug for det. Når frygten er til betydelig gene og har store konsekvenser for ens liv, kan en egentlig diagnose komme på tale.

Når man lider af generaliseret angst, er man i en tilstand af vedvarende ”alarmberedskab” med symptomer, som ikke er knyttet til særlige situationer og ikke kommer i anfald. Man har angstsymptomer og er samtidig anspændt, bekymret og ængstelig over for hverdagens begivenheder og problemer. Generaliseret angst er den mest almindelige angstlidelse.

Årsager til angst

Hvorfor nogle mennesker udvikler angst vides ikke med sikkerhed. Men der er tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige stressfaktorer som kan være:

  • Belastninger under opvæksten fx misbrug, vold eller mobning
  • Belastninger senere i livet fx stress, depression eller dødsfald, skilsmisser etc.

Mennesker med et særligt følsomt nervesystem er mere tilbøjelige til at udvikle angst. Et følsomt nervesystem kan bl.a. hænge sammen med ubalancer i hjernens signalstoffer.

Så mange har angst

Cirka hver fjerde eller femte af os vurderes at få en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i livet. Mellem 6 og 15% af os oplever angstanfald i løbet af et år. Stadig flere både børn og voksne kommer i behandling for angst. Man får ofte det første angstanfald i barndommen eller i ungdommen, og angsten ses ofte sammen med andre psykiske lidelser. Cirka dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler angst (undtagen OCD og sygdomsangst).

Behandling af angst

Der er stor forskel på, hvordan forløbet med angsten bliver. Det afhænger blandt andet af, hvilken angst man lider af. Jo tidligere man får information, vejledning og behandling, jo bedre bliver forløbet. Man regner med at:

  • 1/3 bliver raske, men kan få enkelte tilbagefald
  • 1/3 oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv
  • 1/3 oplever relativt svære symptomer, som dog kan mildnes med behandling

Lettere angst kan tit behandles alene med viden: at man lærer sin angst at kende. Søvn, motion, mindre stress og mindre alkohol er med til at holde angsten i ave.

Panikangst og fobisk angst tilstand kan behandles med medicin, men ellers giver psykoterapeutisk behandling i form af kognitiv terapi og adfærdsterapeutisk træning de bedste resultater.

Kilde: Psykiatrifonden.dk