Citat af personale:


“Vi har her mødt nogle folk, der tog en masse fra vores skuldre. Vi fornemmede hurtigt, at det er super kompetente folk, som godt ved, hvad vi har været igennem. Det er først, når man kommer ud på den anden side, man fornemmer hvor meget krise, man har været i.”

Pårørende tilbud

Som pårørende til en ung på Dyssegården har du mulighed for at deltage i forløb med psykoedukation, samt stående tilbud om forældrerådgivning hos vores psykologer.

Psykoedukationsforløb for pårørende

Dyssegården tilbyder psykoedukationsforløb for pårørende til unge på Dyssegården. Som pårørende har I mulighed for at komme til undervisningsaftener med fokus psykoedukation cirka en gang månedligt. Disse afholdes ud fra et fast program, som I som pårørende bliver inviteret til og kan melde jer på, når emnet er relevant for jer.  

Undervisningen er ud fra et fast program centreret omkring de unges psykiatriske vanskeligheder og dertil relaterede emner. Fokus er på bl.a. psykoselidelser, autismespektrum forstyrrelser, miljøterapi, social lovgivning, angst, depression, selvskade og selvmordstanker/forsøg mm. 

Aftenerne har et fagligt indholde, men de er også en mulighed for at de pårørende mødes med hinanden og udvæksler erfaringer. 

Pårørenderådgivning

På Dyssegården bliver som pårørende (primært forældre) tilbudt rådgivende samtaler hos en af vores psykologer. Tilbuddet er gældende, så længe har en ung indskrevet på Dyssegården. Når den unge er over 18 år, med samtykke fra den unge. 

vil indledningsvist blive inviteret til en samtale hos den unges psykolog, hvor i sammen med psykologen afklarer omfanget af rådgivningssamtalerne alt efter behov.

De rådgivende samtaler vil som regel være med den unge som omdrejningspunkt. Det kan f.eks. dreje sig om krisehåndtering i forbindelse med indskrivning af den unge, at få hjælp til kommunikationen i familien, konflikthåndtering, familiens forståelse af den unges vanskeligheder og behov, forstående for Dyssegårdens behandlingsarbejde mm. Rådgivningstilbuddet skal betragtes som et supplement til den unges behandling. Således er pårørenderådgivning ikke decideret behandling af forældrene eller behandling af familien.

Scroll to Top