Forældre og pårørende

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 26.08.2026

Sammen om barnet, den unge eller den unge voksne.

Ung spiller PlayStation på Jupiter
Ung spiller PlayStation i stuen på Jupiter.

Som forælder eller pårørende er du en vigtig del af livet omkring dit barn. Når et behandlingsforløb på Dyssegården begynder, kan der samtidig opstå mange spørgsmål om hverdagen, behandlingen og din rolle som forælder eller pårørende.

På Dyssegården lægger vi vægt på et tæt, åbent og tillidsfuldt samarbejde. Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem behandlingen, hverdagen og de relationer, der er vigtige for den enkelte, og vi inddrager forældre og pårørende med respekt for alder, behov og gældende samtykke.

På denne side kan du finde viden om vores målgruppe, samarbejdet med familier og netværk, vores pårørendetilbud og praktiske forhold. Du kan også finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte opstår før og under et forløb på Dyssegården.

Tryghed, viden og samarbejde
Viden og tilbud til dig som forælder og pårørende

Hvis du er forælder eller pårørende til et barn, en ung eller en ung voksen på Dyssegården, kan det være svært at stå alene med bekymringer, spørgsmål og usikkerhed. Her kan du læse mere om Dyssegårdens tilbud og om, hvordan vi samarbejder med familier og netværk omkring barnet eller den unge.

For unge voksne over 18 år sker inddragelse af pårørende altid med samtykke fra den unge voksne selv.

Unge i sofaen
Er dit barn i målgruppen?
Få indblik i målgruppen, de psykiatriske vanskeligheder og de støtte- og behandlingsbehov, som kendetegner børn og unge på Dyssegården.
Læs mere
Kaffe og dialog om dit barn.
Samarbejde
Forældre og pårørende er en vigtig del af barnets eller den unges forløb. Derfor vægter vi et tæt, åbent og tillidsfuldt samarbejde.
Læs mere
Sommerfugl på kæmpe verbena.
Pårørendetilbud

Som forældre og pårørende står du ikke alene. Støtte, rådgivning og aktiviteter, der kan styrke dig som forælder eller pårørende gennem hele forløbet.

Læs mere
Apollos dagligstue.
Praktisk information
Alt det praktiske samlet ét sted. Fra besøg, medicin og tandlæge til kæledyr, sove aftaler og transport. Svar på de spørgsmål, der ofte opstår før og under et forløb hos os.
Læs mere
Ungerunde på Apollo.
Oftest stillede spørgsmål
Svar på nogle af de spørgsmål, som mange forældre og pårørende har om hverdagen, behandlingen og livet på Dyssegården.
Læs mere
Anette, mor til Henriette fortæller
At være mor til et barn, som er anbragt på Dyssegården

I denne video fortæller Henriettes mor, Anette, om sine erfaringer med at være forælder til et barn på Dyssegården. Hun deler sine oplevelser af tiden før anbringelsen, beslutningen om at lade Henriette flytte ind og de følelser, tanker og bekymringer, der fulgte med undervejs.

Anette fortæller om betydningen af at møde personale, som både kunne rumme Henriette, når hun havde det allersværest, og samtidig skabe tryghed og støtte for familien. Videoen giver et ærligt og personligt indblik i forældreperspektivet og i, hvordan samarbejdet mellem forældre og Dyssegården kan være med til at skabe håb, udvikling og nye muligheder for både barnet og familien.

Læs mere om vores tilbud til forældre og pårørende

Forældre til Emma fortæller
At være forældre til et barn, anbragt på Dyssegården

I denne video fortæller Emmas forældre, Anette og Sune, om deres oplevelser med at være forældre til et barn med komplekse psykiatriske vanskeligheder. De deler deres erfaringer fra tiden før anbringelsen, om beslutningen om at lade Emma flytte på Dyssegården og om den udvikling, de efterfølgende har oplevet hos deres datter.

Anette og Sune fortæller om de bekymringer, den afmagt og de svære overvejelser, som mange forældre kan genkende, når deres barn har behov for specialiseret psykiatrisk behandling. Samtidig giver videoen et indblik i betydningen af et tæt samarbejde mellem familie og medarbejdere, og hvordan relationer, faglighed og fælles retning kan være med til at skabe håb, udvikling og større trivsel for hele familien.

Se også Klara Katrine fortælle om livet på Dyssegården