En arbejdsplads med mening

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 31.08.2026

Mere end et arbejde.

På denne side kan du læse om vores arbejdsplads. At arbejde på Dyssegården handler ikke kun om et job. Det handler om at være en del af børn, unge og unge voksnes liv, og for en periode vil Dyssegården også være deres hjem. For mange af de børn, unge og unge voksne, der bor hos os, er Dyssegården ikke blot et behandlingstilbud, men rammen om deres hverdag. Det er her, måltider deles, fødselsdage fejres, traditioner skabes, relationer udvikles, og hverdagslivet leves – gennem både gode perioder og mere udfordrende dage.

Som medarbejder bliver du derfor en del af noget, der rækker ud over klassisk behandlingsarbejde. Du er med til at skabe de rammer, relationer og den genkendelighed, som gør, at Dyssegården kan opleves som et trygt og hjemligt sted at være.
Læs mere om det at bo på Dyssegården, fortalt til børn, unge og unge voksne

Vi sætter en ære i faglig udvikling

Dyssegården er en arbejdsplads med høj faglighed og stærke tværfaglige fællesskaber. Vi tror på, at god behandling kræver nysgerrighed, refleksion og løbende udvikling.
Derfor prioriterer vi supervision, sparring, intern faglig udvikling og efteruddannelse, så du som medarbejder har mulighed for at udvikle dine kompetencer og styrke din faglige praksis.

Fastansatte medarbejdere deltager desuden løbende i vores interne miljøterapeutiske uddannelse, som styrker det faglige fundament, den fælles behandlingsforståelse og udviklingen af en tydelig professionsidentitet.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Psykolog.
Intern supervision for miljøpersonale.

Det gode kollegaskab

På Dyssegården lægger vi vægt på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen. Arbejdet kan være komplekst og krævende, og derfor betyder tillid, humor og gensidig støtte meget i hverdagen.

Det sociale fællesskab prioriterer vi også. Vi har en aktiv personaleforening, som skaber sociale arrangementer på tværs af Dyssegårdens afdelinger, blandt andet DHL, fællesspisning og vinsmagning. Derudover inviterer Dyssegården hvert år til både sommerfest og julefrokost.

Gensidig respekt og høje ambitioner

Vi stiller høje krav til vores faglighed, vores samarbejde og den kvalitet, vi tilbyder børn, unge, unge voksne og deres familier.

Samtidig tror vi på, at ordentlighed, autenticitet og gensidig respekt er afgørende for både et godt arbejdsmiljø og et stærkt behandlingsarbejde.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høje ambitioner, hvor ingen står alene med ansvaret, og hvor tværfaglig sparring og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen.

Børn, unge og unge voksne i centrum

Medarbejder.
Vores personale, gør hver dag en forskel for de børn, unge og unge voksne der bor på Dyssegården.

Som medarbejder på Dyssegården bliver du en del af et professionelt og engageret fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe udvikling, trivsel og håb for børn, unge og unge voksne med komplekse psykiatriske udfordringer.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor relationer, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Uanset om du arbejder miljøterapeutisk, psykologfagligt, socialfagligt, sundhedsfagligt eller i undervisningen, er du med til at gøre en konkret forskel i børn, unge og unge voksnes liv.

Kontaktperson i Jupiters koekken
Mere end behandling
Når hverdagsliv, relationer og faglighed skaber udvikling

Vi er også en del af hverdagen og fungerer som voksne rollemodeller i det daglige liv. Det betyder, at vi ikke kun støtter i det behandlingsmæssigt svære, men også deltager aktivt i de almindelige aktiviteter og fællesskaber, som skaber struktur, genkendelighed og relationer. Det kan være i de praktiske gøremål som madlavning, oprydning og andre hverdagsaktiviteter, men også ved at fejre traditioner og mærkedage.

De små mikroøjeblikke i hverdagen vægter vi højt, da vi ved, at netop disse kan skabe både tilhørsforhold og tryghed. En vigtig del af relationsarbejdet, og den udvikling, der sker over tid, opstår netop omkring aftensmaden, i en uformel samtale, under en aktivitet, ved sengetid eller på de dage, hvor noget opleves særligt svært.

Vi tror på, at udvikling ikke kun sker i planlagte samtaler eller behandlingsforløb, men også i relationerne og i den hverdag, der leves sammen. Derfor er arbejdet på Dyssegården også noget særligt. Du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, omsorg, struktur og almindeligt hverdagsliv går hånd i hånd for at skabe tryghed, håb og udvikling.

Ungerunde på Apollo.
Faglighed med fælles retning
Et fælles fundament for arbejdet med vores målgruppe

En ansættelse på Dyssegården forudsætter relevant faglig uddannelse og lysten til at arbejde tværfagligt med børn, unge og unge voksne med komplekse psykiatriske udfordringer. Erfaring med miljøterapeutisk, psykiatrisk, socialpsykiatrisk eller anden relevant terapeutisk praksis er en væsentlig fordel.

Relationsarbejdet er en central del af vores behandlingsgrundlag. Mange af de børn, unge og unge voksne, vi arbejder med, er hos os over længere tid. Derfor kræver arbejdet stabilitet, vedholdenhed og evnen til at opbygge trygge, professionelle og bæredygtige relationer.

Som medarbejder indgår du i et tværfagligt samarbejde, hvor faglig systematik, refleksion og kontinuitet vægtes højt. Vi arbejder helhedsorienteret med en fælles behandlingsforståelse, hvor struktur, forudsigelighed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Det er vigtigt, at du kan identificere dig med Dyssegårdens værdier. Vi lægger vægt på både faglige kompetencer, personlig integritet og evnen til at arbejde relationelt og langsigtet med en kompleks målgruppe.

Tværfagligt team af pædagoger, psykologer, lærere, sygeplejersker og terapeuter.
Mere om medarbejderne
Mennesker, der gør forskellen

Bag hvert barn, hver ung og hver ung voksen på Dyssegården står et tværfagligt team af pædagoger, psykologer, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, ergoterapeuter og øvrige fagprofessionelle. Sammen skaber vi en specialiseret psykiatrisk behandlingsindsats med afsæt i psykodynamisk miljøterapi, hvor undervisning, behandling og hverdagsliv går hånd i hånd. Derfor prioriterer vi løbende faglig udvikling, supervision og tværfaglig sparring, så vores medarbejdere altid har de bedste forudsætninger for at forstå, støtte og udvikle den enkelte.

Kontakt os Mere om personalet

En selvejende fond
Alt hvad vi gør på Dyssegården,
går tilbage til børn og unge

Dyssegården er en selvejende nonprofit fond. Det betyder, at vi ikke har ejere, aktionærer eller investorer, og at der ikke trækkes overskud ud af organisationen.

De midler, vi genererer, reinvesteres: Til behandlingsindsatsen, de fysiske rammer, den faglige udvikling og de medarbejdere, der hver dag skaber tryghed, behandling og udvikling.

For jer som forældre, pårørende og samarbejdspartnere betyder det én ting: Alt, hvad vi gør, går tilbage til børn, unge og unge voksne.

Læs mere om vores faglige fundament