For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag på Dyssegården, er ugen og de enkelte dage fastlagt i et skema, som udgør en fælles genkendelig kultur, f.eks. i forhold til faste møder og ture ud af huset.

Dyssegården har flere forskellige faggrupper med det til fælles, at fagligheden vægtes højt. Det afspejler en høj grad af professionalisme i behandlingen af de unge og at personalet løbende efteruddannes.

Dyssegården gør meget ud af at inddrage forældre så meget, som det er muligt og hensigtsmæssigt i et struktureret samarbejde. Det består i mindst to årlige samtaler, deltagelse i statusmøder, skole-hjem-samtaler og hyppige telefonsamtaler. Der tilbydes individuelle rådgivningsforløb, familiebehandling og undervisning til forældre og pårørende.

Forældrene: “Det er ikke nemt at lade sit barn flytte i så tidlig en alder. Det var en hård beslutning med sorg over ikke at kunne hjælpe sit eget barn. Men så var det også lettelse. Dyssegården har nu vores pige i hænderne og skal håndtere hende, når hun har det dårligt. Det tager noget tid at vænne sig til det – får vi alle informationerne og gør I det ordentligt? Indtil man finder ud af, at vi bliver informeret og snakker godt sammen. Det har hjulpet os meget, at vi har mødt nogle folk, der tog en masse fra vores skuldre.

Vi fornemmede ret hurtigt, at Dyssegården har nogle superkompetente folk, som godt vidste, hvad vi har været igennem. De har hele tiden sagt, at Emma nok skal få det godt igen og blive rask. I starten troede vi ikke rigtigt på dem, men i det sidste halve år kan vi se, at de har ret.”

Vi lægger vægt på, at forældre i vidt omfang inddrages. Den løbende dialog om den unges udvikling er af allerstørste betydning for os. Det handler om, at man får sit barn tilbage, hvor en ny og bedre udvikling er startet. Og at man som pårørende har lært undervejs at bygge positivt videre på dette.

Den unge: ”Jeg har angst og OCD. Jeg havde det rigtig dårligt, så jeg kunne ikke holde ud at komme i skole. Jeg skulle have hjælp til at få det bedre, for jeg fik det ikke bedre derhjemme. I nogle ting er jeg faldet meget til, men der er også andre ting hvor jeg tænker, at jeg stadig er lidt nervøs. Inden jeg kom her, var jeg meget hjemme og spillede computer. Men efter jeg er kommet her, er jeg begyndt at være ude og lave noget med andre også. Jeg er også begyndt at gå i skole på Dyssegården – det er meget dejligt. Også at lære de andre mere at kende. For mig er Dyssegården mit bonushjem.”

Der er mange fordomme om børn og unge i behandling. Men man kommer ikke på Dyssegården med mindre, man selv vil. Det er en anerkendelse af, at man har behov for hjælp og er diagnosticeret med en psykisk lidelse, man selv gerne vil ud af.

Vi tilbyder den unge et midlertidigt hjem med tryghed gennem et behandlingsforløb, der skaber ro og klarhed for den unge. Og hjælper med at få styr på tankerne om livet og se med godt humør på muligheder for at komme videre.

For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag på Dyssegården, er ugen og de enkelte dage fastlagt i et skema, som udgør en fælles genkendelig kultur, f.eks. i forhold til faste møder og ture ud af huset.

Dyssegården har flere forskellige faggrupper med det til fælles, at fagligheden vægtes højt. Det afspejler en høj grad af professionalisme i behandlingen af de unge og at personalet løbende efteruddannes.

Dyssegården gør meget ud af at inddrage forældre så meget, som det er muligt og hensigtsmæssigt i et struktureret samarbejde. Det består i mindst to årlige samtaler, deltagelse i statusmøder, skole-hjem-samtaler og hyppige telefonsamtaler. Der tilbydes individuelle rådgivningsforløb, familiebehandling og undervisning til forældre og pårørende.

Forældrene: “Det er ikke nemt at lade sit barn flytte i så tidlig en alder. Det var en hård beslutning med sorg over ikke at kunne hjælpe sit eget barn. Men så var det også lettelse. Dyssegården har nu vores pige i hænderne og skal håndtere hende, når hun har det dårligt. Det tager noget tid at vende sig til det – får vi alle informationerne og gør I det ordentligt? Indtil man finder ud af, at vi bliver informeret og snakker godt sammen. Det har hjulpet os meget, at vi har mødt nogle folk, der tog en masse fra vores skuldre.

Vi fornemmede ret hurtigt, at Dyssegården har nogle superkompetente folk, som godt vidste, hvad vi har været igennem. De har hele tiden sagt, at Emma nok skal få det godt igen og blive rask. I starten troede vi ikke rigtigt på dem, men i det sidste halve år kan vi se, at de har ret.”

Vi lægger vægt på, at forældre i vidt omfang inddrages. Den løbende dialog om den unges udvikling er af allerstørste betydning for os. Det handler om, at man får sit barn tilbage, hvor en ny og bedre udvikling er startet. Og at man som pårørende har lært undervejs at bygge positivt videre på dette.

Den unge: ”Jeg har angst og OCD. Jeg havde det rigtig dårligt, så jeg kunne ikke holde ud at komme i skole. Jeg skulle have hjælp til at få det bedre, for jeg fik det ikke bedre derhjemme. I nogle ting er jeg faldet meget til, men der er også andre ting hvor jeg tænker, at jeg stadig er lidt nervøs. Inden jeg kom her var jeg meget hjemme og spillede computer. Men efter jeg er kommet her, er jeg begyndt at være ude og lave noget med andre også. Jeg er også begyndt at gå i skole på Dyssegården – det er meget dejligt. Også at lære de andre mere at kende. For mig er Dyssegården mit bonushjem.”

Der er mange fordomme om børn og unge i behandling. Men man kommer ikke på Dyssegården med mindre, man selv vil. Det er en anerkendelse af, at man har behov for hjælp og er diagnosticeret med en psykisk lidelse, man selv gerne vil ud af.

Vi tilbyder den unge et midlertidigt hjem med tryghed gennem et behandlingsforløb, der skaber ro og klarhed for den unge. Og hjælper med at få styr på tankerne om livet og se med godt humør på muligheder for at komme videre.

For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag på Dyssegården, er ugen og de enkelte dage fastlagt i et skema, som udgør en fælles genkendelig kultur, f.eks. i forhold til faste møder og ture ud af huset.

Dyssegården har flere forskellige faggrupper med det til fælles, at fagligheden vægtes højt. Det afspejler en høj grad af professionalisme i behandlingen af de unge og at personalet løbende efteruddannes.

Dyssegården gør meget ud af at inddrage forældre så meget, som det er muligt og hensigtsmæssigt i et struktureret samarbejde. Det består i mindst to årlige samtaler, deltagelse i statusmøder, skole-hjem-samtaler og hyppige telefonsamtaler. Der tilbydes individuelle rådgivningsforløb, familiebehandling og undervisning til forældre og pårørende.

Forældrene: “Det er ikke nemt at lade sit barn flytte i så tidlig en alder. Det var en hård beslutning med sorg over ikke at kunne hjælpe sit eget barn. Men så var det også lettelse. Dyssegården har nu vores pige i hænderne og skal håndtere hende, når hun har det dårligt. Det tager noget tid at vænne sig til det – får vi alle informationerne og gør I det ordentligt? Indtil man finder ud af, at vi bliver informeret og snakker godt sammen. Det har hjulpet os meget, at vi har mødt nogle folk, der tog en masse fra vores skuldre.

Vi fornemmede ret hurtigt, at Dyssegården har nogle superkompetente folk, som godt vidste, hvad vi har været igennem. De har hele tiden sagt, at Emma nok skal få det godt igen og blive rask. I starten troede vi ikke rigtigt på dem, men i det sidste halve år kan vi se, at de har ret.”

Vi lægger vægt på, at forældre i vidt omfang inddrages. Den løbende dialog om den unges udvikling er af allerstørste betydning for os. Det handler om, at man får sit barn tilbage, hvor en ny og bedre udvikling er startet. Og at man som pårørende har lært undervejs at bygge positivt videre på dette.

Den unge: ”Jeg har angst og OCD. Jeg havde det rigtig dårligt, så jeg kunne ikke holde ud at komme i skole. Jeg skulle have hjælp til at få det bedre, for jeg fik det ikke bedre derhjemme. I nogle ting er jeg faldet meget til, men der er også andre ting hvor jeg tænker, at jeg stadig er lidt nervøs. Inden jeg kom her, var jeg meget hjemme og spillede computer. Men efter jeg er kommet her, er jeg begyndt at være ude og lave noget med andre også. Jeg er også begyndt at gå i skole på Dyssegården – det er meget dejligt. Også at lære de andre mere at kende. For mig er Dyssegården mit bonushjem.”

Der er mange fordomme om børn og unge i behandling. Men man kommer ikke på Dyssegården med mindre, man selv vil. Det er en anerkendelse af, at man har behov for hjælp og er diagnosticeret med en psykisk lidelse, man selv gerne vil ud af.

Vi tilbyder den unge et midlertidigt hjem med tryghed gennem et behandlingsforløb, der skaber ro og klarhed for den unge. Og hjælper med at få styr på tankerne om livet og se med godt humør på muligheder for at komme videre.