Ofte stillede spørgsmål fra fagprofessionelle

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 24.08.2026

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager fra kommuner, socialrådgivere og øvrige samarbejdspartnere. Spørgsmålene omhandler blandt andet målgruppe, behandling, visitation, tværfagligt samarbejde, skole, forældreinddragelse og hverdagen på Dyssegården. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvilke børn, unge og unge voksne er målgruppen?

Børn, unge og unge voksne med komplekse psykiatriske vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser kan jf. Barnets Lov, herunder §32 dagbehandling, §43, anbringelse udenfor hjemmet med samtykke, og §114, ungestøtte, samt Servicelovens §107, midlertidigt botilbud, blive indskrevet hos os.

Hvilken form for psykiatrisk behandling tilbyder vi?

Vi tilbyder miljøterapeutisk og psykiatrisk dag- og døgnbehandling, der bygger på psykodynamisk miljøterapi og en biopsykosocial tilgang.

Hvordan håndterer vi selvmordsadfærd, selvskade, udadreagerende adfærd eller psykiske kriser?

Dyssegården er ikke en lukket institution. Vi arbejder derfor med åbne rammer, tryghed og struktur. Ved selvskade eller psykisk forværring samarbejder vi med den almene psykiatri og det øvrige akutberedskab. De unge er altid omgivet af fagligt personale, som kan støtte og handle hurtigt og omsorgsfuldt i akutte situationer.

Hvordan arbejder vi med relationer og tilknytning?

Relationen mellem den unge og de voksne er kernen i al behandlingsarbejde. Gennem tillid, respekt og autenticitet skaber vi grundlaget for udvikling og trivsel. Vi ved, at ingen forandring sker uden relation, og derfor arbejder vi målrettet med tilknytning og kontakt i hverdagen.

Hvilke faggrupper er tilknyttet?

Vores personale består af pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer og sundhedsfagligt personale. Vi arbejder tværfagligt og samarbejder tæt med almenpsykiatrien i forhold til de unges psykiatriske behandling.

Hvordan inddrager vi børn, unge og unge voksne i behandlingsarbejdet?

I udarbejdelse af behandlingsplanen får den enkelte ved flere lejligheder mulighed for at fortælle om egne, ønsker håb og drømme. Vi inddrager den enkelte minimum hver 6. uge målevalueringssamtaler, hvor den enkelte er med til at evaluere sin udvikling indenfor forskellige indsatsområder. Den enkelte bliver endvidere løbende inddraget i tilpasningen af egne aftaler.

Hvordan tilpasses behandlingen til den enkeltes diagnose og behov?

Vi udarbejder en individuel behandlingsplan samt tilhørende mål med udgangspunkt i den unges diagnose, funktionsniveau og mål fra kommunen. Behandlingen justeres løbende i takt med den enkeltes udvikling.

Hvordan inddrager vi børn, unge og unge voksne i hverdagen?

Vi bestræber os på at medinddrage børn, unge og unge voksne i den miljøterapeutiske hverdag. Dette gør vi blandt andet gennem afvikling af daglige samlinger, husmøder, ungeråd og at børn, unge og unge voksne har indflydelse på madplanen.

Hvordan inddrager vi forældre i behandlingsarbejdet?

Forældre inddrages i både planlægning, evaluering og samtaler. Vi tilbyder ugentlige forældreopkald, holder løbende statusmøder, familiesamtaler og rådgivning. Samarbejdet bygger på åbenhed, respekt og fælles ansvar.

Hvordan hjælper vi med overgangen til for eksempel ungdomsuddannelse, stu eller at flytte i egen bolig?

Når en ung nærmer sig afslutning, planlægger vi overgangen i god tid. Vi samarbejder med uddannelsessteder og kommunen, så den unge får den nødvendige støtte. Målet er en tryg overgang til et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Hvordan ser en typisk hverdag ud?

Hverdagen består af struktur, forudsigelighed og fællesskab. Dagen rummer skole, aktiviteter, terapi, måltider og fritid. Vi tager på ture, holder ferier og fejrer traditioner, fordi sociale oplevelser er en vigtig del af behandlingen.

Hvordan ser en typisk hverdag ud?

Hverdagen består af struktur, forudsigelighed og fællesskab. Dagen rummer skole, aktiviteter, terapi, måltider og fritid. Vi tager på ture, holder ferier og fejrer traditioner, fordi sociale oplevelser er en vigtig del af behandlingen.

En selvejende fond
Alt hvad vi gør på Dyssegården,
går tilbage til børn og unge

Dyssegården er en selvejende nonprofit fond. Det betyder, at vi ikke har ejere, aktionærer eller investorer, og at der ikke trækkes overskud ud af organisationen.

De midler, vi genererer, reinvesteres: Til behandlingsindsatsen, de fysiske rammer, den faglige udvikling og de medarbejdere, der hver dag skaber tryghed, behandling og udvikling.

For jer som forældre, pårørende og samarbejdspartnere betyder det én ting: Alt, hvad vi gør, går tilbage til børn, unge og unge voksne.

Læs mere om vores faglige fundament