Børne- og ungeafdelingerne

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 30.08.2026

Sådan bor vi i børne- og ungeafdelingerne

Når du bor på en af børne- og ungeafdelingerne, skal det føles trygt, genkendeligt og så hjemligt som muligt. Du bor sammen med syv andre børn og unge i en mindre afdeling med faste voksne omkring dig. Du har dit eget værelse, som er dit private sted, og du deler badeværelse med én til to andre unge. På afdelingen deler I hverdagen med hinanden gennem måltider, fælles aktiviteter og tid i fællesrummene, hvor I kan spise sammen, se film, spille spil eller bare hænge ud.

Dyssegården ligger i grønne omgivelser med god plads både inde og ude. Her er blandt andet udeområder, sportshal, kreative værksteder og musikrum, hvor du kan være aktiv, være kreativ eller finde ro, alt efter hvad du har brug for. Fredensborghuset ligger midt i Fredensborg by og giver nogle andre muligheder, hvor du er tættere på bylivet, butikker og aktiviteter uden for huset. Samtidig har børn og unge i Fredensborghuset også adgang til alle Dyssegårdens faciliteter, og der er kun cirka 10 minutters kørsel mellem Fredensborghuset og Dyssegården.

Kattekilling
Hvert år, for vores ene kat killinger. De bor derfor i en periode på Dyssegården, inden at vi finder nye hjem til dem.
For dig mellem 10-18 år
Se vores afdelinger
Stjernegangen og Apollo
Apollo
På Apollo bor otte unge. Afdelingen ligger på Dyssegården, og her kan du læse mere og se billeder af afdelingens rammer.
Læs mere
Fredensborghuset set fra parkeringspladsen.
Fredensborghuset
I Fredensborghuset bor otte unge. Afdelingen ligger i Fredensborg by, og her kan du læse mere og se billeder af huset.
Læs mere
Tværfagligt team af pædagoger, psykologer, lærere, sygeplejersker og terapeuter.
Jupiter
På Jupiter bor otte unge. Afdelingen ligger på Dyssegården, og her kan du læse mere og se billeder af afdelingens rammer.
Læs mere
Stjernegangen og Apollo
Stjernegangen
På Stjernegangen bor otte unge. Afdelingen ligger på Dyssegården, og her kan du læse mere og se billeder af afdelingens rammer.
Læs mere
Tryghed i hverdagens rytmer

En hverdag med faste rammer

Dagene følger en fast struktur med skole eller beskæftigelse, måltider, aktiviteter, pauser og tid sammen med andre børn, unge og voksne.

Mange oplever, at faste rammer og genkendelige rutiner gør hverdagen lettere at overskue og skaber mere ro indeni. De voksne kalder det miljøterapi. For dig betyder det egentlig bare, at hverdagen også er en del af den støtte og behandling, du får.

Måltider, fællesskab, aktiviteter, samtaler og hverdagens små rutiner er med til at skabe tryghed og stabilitet.

Samtidig ved vi, at ikke alle dage er ens. Derfor er der også plads til pauser, støtte og dage, hvor du har brug for mere ro eller lidt afstand fra fællesskabet.

Voksne omkring dig

Du får tilknyttet to faste kontaktpersoner, som lærer dig godt at kende og hjælper med at skabe sammenhæng i din hverdag. De samarbejder også med dine forældre og andre vigtige voksne omkring dig.

Fælles for alle de voksne, der er omkring dig i afdelingen, er, at de både er sammen med dig i de små hverdagsøjeblikke og til at støtte dig, når noget bliver svært. Der er voksne til stede hele døgnet, også om natten, så du står aldrig alene, hvis du har brug for hjælp eller tryghed.

Ung og kontaktperson går tur i vores park.
Ung og kontaktperson går tur i vores park.

Samtaler, støtte og udvikling

Udover hverdagen på afdelingen har du også dine egne samtaler og aktiviteter sammen med dine kontaktpersoner, eventuelt en psykolog eller andre voksne omkring dig. Sammen arbejder I med det, der fylder for dig, og med at skabe mere ro, forståelse og tro på dine egne muligheder.

Her kan I tale om det, der fylder for dig: tanker, følelser, skole, uro, fritidsaktiviteter, venner, kærester, bekymringer eller noget helt andet.

Målet er, at du gradvist kan få det bedre, lære dig selv bedre at kende og opleve, at der findes håb, muligheder og en vej frem.

Kontaktperson og ung.
Hverdagsliv, traditioner og fællesskab
Små hverdagsøjeblikke gør en forskel

På Dyssegården handler livet ikke kun om skole, beskæftigelse og behandling. Vi lægger også vægt på, at der skal være plads til almindeligt hverdagsliv, fællesskab og gode oplevelser.

Vi spiser sammen, markerer fødselsdage, afholder traditioner og laver aktiviteter i løbet af året. Der kan være kreative aktiviteter, sport, ture ud af huset eller bare hyggelige aftener sammen på afdelingen.

De små hverdagsøjeblikke betyder ofte meget. Det er også her, relationer, tryghed og fællesskab vokser.

Klara Katrine fortæller
Jeg bor på Dyssegården – Et ungeperspektiv

I denne video fortæller Klara Katrine om sine oplevelser med at bo på Dyssegården. Hun deler sine erfaringer med psykiske vanskeligheder og giver et personligt indblik i hverdagen, de fysiske rammer og betydningen af at modtage støtte i en svær periode af livet. Videoen giver et ærligt billede af, hvordan det kan opleves at være ung i psykiatrisk døgnbehandling på Dyssegården.

Læs mere om hvem der bor på Dyssegården

Da jeg flyttede ind, syntes jeg, at de faste rammer var lidt for meget.
Men i dag ved jeg, at de hjælper mig.
Når jeg ved, hvad der skal ske,
får jeg mere ro og overskud til de ting, jeg gerne vil.

Tidligere beboer på Dyssegården