Hverdagen på Dyssegården

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 26.08.2026

Hvordan ser en typisk hverdag ud?

Hverdagen består af struktur, forudsigelighed og fællesskab. Dagen rummer skole eller beskæftigelse, aktiviteter, terapi, måltider og fritid. Vi tager på ture, holder ferier og fejrer traditioner, fordi sociale oplevelser er en vigtig del af behandlingen.​

Hvordan inddrager vi børn, unge og unge voksne i hverdagen?

Vi bestræber os på at medinddrage børn, unge og unge voksne i den miljøterapeutiske hverdag. Dette gør vi blandt andet gennem afvikling af daglige samlinger, husmøder, ungeråd. Derudover har børn, unge og unge voksne indflydelse på afdelingens aktiviteter, madplan og deslige.​

Hvordan inddrager vi børn, unge og unge voksne i behandlingsarbejdet?

I udarbejdelse af behandlingsplanen får dit barn ved flere lejligheder mulighed for at fortælle om egne, ønsker håb og drømme. Vi inddrager dit barn minimum hver 6. uge via målevalueringssamtaler, hvor dit barn er med til at evaluere sin udvikling indenfor forskellige indsatsområder. Dit barn bliver endvidere løbende inddraget i tilpasningen af egne aftaler.