Gruppeforløb som en del af den samlede behandlingsindsats
På Dyssegården tilbyder vi løbende gruppeforløb som en del af den samlede behandlingsindsats.
Udbuddet tilpasses halvårligt på baggrund af en faglig vurdering af børnene, de unges og de unge voksnes aktuelle behov, behandlingsmål og ønsker.
Gruppeforløb kan via erfaringsudveksling og spejling understøtte udvikling af relationelle, emotionelle og personlige kompetencer. Gruppesessionerne faciliteres af fagprofessionelle med henblik på at skabe et trygt og forudsigeligt læringsrum.
Rammer og organisering
Gruppeforløb består typisk af 8–12 sessioner og sammensættes på tværs af Dyssegårdens afdelinger ud fra faglig vurdering, målgruppe og relevans for den enkelte.
Forløbene tilrettelægges med fokus på tryghed, struktur og deltagelse i et udviklingsstøttende fællesskab.
Typer af gruppeforløb
Det konkrete udbud varierer, men kan blandt andet omfatte:
- Følelsesreguleringsgrupper
- Angstgrupper
- Samtalegrupper
- Kognitiv træning
- Skizofreni- og psykose
- Social færdighedstræning
- Ro- og balanceforløb
I gruppeforløbene opstår noget særligt,
når børn og unge spejler sig i hinandens erfaringer.
Det fælles rum gør det ofte lettere at sætte ord på egne tanker og følelser,
lære af hinanden og opleve, at man ikke står alene.
Psykolog på Dyssegården
går tilbage til børn og unge
Dyssegården er en selvejende nonprofit fond. Det betyder, at vi ikke har ejere, aktionærer eller investorer, og at der ikke trækkes overskud ud af organisationen.
De midler, vi genererer, reinvesteres: Til behandlingsindsatsen, de fysiske rammer, den faglige udvikling og de medarbejdere, der hver dag skaber tryghed, behandling og udvikling.
For jer som forældre, pårørende og samarbejdspartnere betyder det én ting: Alt, hvad vi gør, går tilbage til børn, unge og unge voksne.