Voksenhusene på Dyssegården

Print Forstør tekst
Del
Senest opdateret 26.08.2026

Et tilbud målrettet unge voksne

Voksenhusene er for unge voksne med komplekse psykiatriske udfordringer, som har behov for en specialiseret behandlingsindsats, men samtidig er i en udviklingsfase, hvor fokus i stigende grad rettes mod selvstændiggørelse, ansvarstagen og afklaring af fremtidige rammer.

Mange har behov for afklaring i forhold til fremtidig boform, uddannelse, beskæftigelse og støttebehov. For nogle vil næste skridt være egen bolig med støtte. For andre vil der være behov for fortsat botilbud eller andre specialiserede indsatser. Opholdet tilrettelægges individuelt i tæt samarbejde med den unge voksne og anbringende kommune.

Selvstændighed handler ikke om at klare alting alene.
Det handler om gradvist at få mod, erfaringer og de redskaber, der gør det muligt at tage mere ansvar for sit eget liv.

Sygeplejerske på Dyssegården

Voksenhusene

Terrasse på Neptun.
Terrassen på Neptun.

Voksenhusene består af Merkur, Neptun og Sirius, som samlet rummer 18 pladser. I voksenhusene tilbyder vi midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 til unge voksne med komplekse psykiatriske udfordringer, som fortsat har behov for en specialiseret behandlingsmæssig og socialfaglig indsats.
Læs mere om Voksenhusene, fortalt til unge voksne

Målgruppen er unge voksne, som befinder sig i overgangen til voksenlivet og har behov for støtte til at udvikle selvstændighed, opbygge hverdagsmestring og afklare fremtidige bo-, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Mange har samtidig behov for fortsat behandling, struktur og tæt støtte i hverdagen.

Opholdet tilrettelægges individuelt med afsæt i kommunens handleplan, den unge voksnes egne mål og en tværfaglig vurdering. Indsatsen kombinerer psykiatrisk behandling, miljøterapi og socialfaglig støtte med fokus på at styrke funktionsevne, mestring og deltagelse i hverdagslivet.

Den unge voksne tilknyttes to faste kontaktpersoner, som sikrer kontinuitet i behandlingsforløbet og koordinerer samarbejdet med kommune, psykiatri, uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante samarbejdspartnere.

Målet er at understøtte en gradvis udvikling mod størst mulig selvstændighed og at skabe et solidt grundlag for den unges videre livsforløb – hvad enten det indebærer egen bolig med støtte, et fortsat botilbud eller en anden relevant indsats.

 

Formål med indsatsen

Hængekøjer i vores park.
Hængekøjerne der hænger i vores park er afskærmet af bl.a. rhododendronbuske og frugttræer for at skabe ro.

Formålet med indsatsen er at understøtte den unge voksnes udvikling, mestring og overgang til et så selvstændigt voksenliv som muligt. Behandlingen tilrettelægges individuelt og har fokus på en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer, forudsætninger og ønsker for fremtiden.

Indsatsen har blandt andet fokus på at:

  • Mindske psykiatriske symptomer og styrke mestring
  • Udvikle selvstændighed og funktionsevne i hverdagen
  • Styrke identitet, selvforståelse samt oplevelsen af håb og handlekraft
  • Afklare fremtidig boligform og støttebehov
  • Understøtte deltagelse i uddannelse, beskæftigelse eller meningsfulde aktiviteter
  • Styrke sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

 

Miljøterapeutisk behandling

Vores midlertidige botilbud bygger på Dyssegårdens psykiatriske miljøterapeutiske behandlingsgrundlag med psykodynamiske, mentaliseringsbaserede og recovery-orienterede tilgange.

De unge voksne indgår i et behandlingsintegreret hverdagsmiljø, hvor relation, struktur, forudsigelighed og medinddragelse er centrale elementer. Indsatsen tilpasses den enkelte unges ressourcer, funktionsniveau og behandlingsmål med fokus på gradvis udvikling mod større selvstændighed.

 

Behandlingsarbejdet

På sommerhustur med voksenhusene, hvor der grilles.

Den enkelte unge voksne tilbydes en individuelt sammensat behandlingsindsats med udgangspunkt i kommunens handleplan, den unge voksnes egne mål og en tværfaglig vurdering.

Indsatsen kan blandt andet omfatte:

  • Kontaktpersonsforløb og miljøterapeutisk støtte
  • Træning i ADL aktiviteter og hverdagsmestring
  • Støtte til struktur, planlægning og døgnrytme
  • Medicinhåndtering og sundhedsfaglig støtte
  • Psykologiske samtaleforløb
  • Gruppeforløb
  • NADA
  • Støtte til økonomi og socialfaglige forhold
  • Samarbejde med psykiatri, hospitalsvæsen og øvrige relevante aktører
  • Støtte til uddannelse, stu, praktik eller beskæftigelse

Læs mere om vores behandlingstilgange og metoder

Afdelingsleder og ung fortæller
Dyssegårdens voksentilbud – Livet på afdeling Merkur

I denne video fortæller en afdelingsleder og en beboer om Dyssegårdens voksentilbud og hverdagen på afdeling Merkur. Videoen giver et indblik i, hvordan vi arbejder med recovery, miljøterapi og støtte til unge voksne i alderen 18-25 år, som har behov for støtte i overgangen til et mere selvstændigt voksenliv.

Du får samtidig et indblik i hverdagen på Merkur, hvor tværfaglige medarbejdere samarbejder med den unge voksne om at styrke hverdagsmestring, relationer, uddannelse, beskæftigelse og troen på egne muligheder.

Kontakt os Læs mere om voksenhusene, fortalt til unge voksne

En selvejende fond
Alt hvad vi gør på Dyssegården,
går tilbage til børn og unge

Dyssegården er en selvejende nonprofit fond. Det betyder, at vi ikke har ejere, aktionærer eller investorer, og at der ikke trækkes overskud ud af organisationen.

De midler, vi genererer, reinvesteres: Til behandlingsindsatsen, de fysiske rammer, den faglige udvikling og de medarbejdere, der hver dag skaber tryghed, behandling og udvikling.

For jer som forældre, pårørende og samarbejdspartnere betyder det én ting: Alt, hvad vi gør, går tilbage til børn, unge og unge voksne.

Læs mere om vores faglige fundament