Hvordan skriver vi fagligt præcist og respektfuldt om de børn, unge og unge voksne, vi arbejder med – og hvilken betydning får vores ord for den måde, det enkelte menneske bliver forstået på?
På Dyssegårdens første uddannelsesdag i efteråret var temaet skriftlighed og dokumentation. Dagen begyndte traditionen tro med fælles morgensang, inden Dyssegårdens direktør, Peter Rødbro Johannessen, bød velkommen. Der var samtidig anledning til at markere, at en af vores ledelseskollegaer for nylig kunne fejre 20-års jubilæum på Dyssegården.
Herefter stod tre af Dyssegårdens psykologer for dagens faglige program. Med inspiration fra narrativ tænkning satte de fokus på den skriftlighed, der hver dag bliver en del af journaler, dokumenter og sagsakter om de børn, unge og unge voksne, vi arbejder med.
For dokumentation handler ikke alene om at registrere og beskrive. De ord, perspektiver og formuleringer, vi vælger, er med til at skabe fortællinger om det enkelte menneske – fortællinger, som kan følge med videre og få betydning langt ud over den situation, de oprindeligt blev skrevet i.
Dagen satte derfor også fokus på sammenhængen mellem vores skriftlige og talte sprog. Måden, vi skriver om et menneske på, hænger tæt sammen med den måde, vi taler om og forstår mennesket på i den faglige hverdag. Arbejdet med skriftlighed er dermed også et arbejde med vores faglige blik og med at bevare opmærksomheden på mennesket bag adfærden.
Gennem faglige oplæg, gruppeøvelser og walk and talk arbejdede medarbejderne blandt andet med aktindsigt, eksternalisering og principper for god dokumentation. Formålet var at skabe rum for refleksion over egen praksis og styrke en skriftlighed, der både er fagligt præcis, respektfuld og nuanceret.
Tak til vores tre psykologer for at tilrettelægge en faglig og refleksionsrig uddannelsesdag og til alle medarbejdere for at bidrage med erfaringer, spørgsmål og perspektiver fra praksis.
