Peter Rødbro Johannessen

Forstander


“På Dyssegården bidrager vi til, at børn og unge med psykiatriske lidelser opnår en meningsfuld tilværelse med de bedste muligheder for udvikling. Det gør vi ved at skabe håb, yde støtte og omsorg samt give specialiseret behandling.”

Miljøterapi

Psykodynamisk miljøterapi

Miljøterapi er en behandlingsmodel, der handler om at tilrettelægge et terapeutisk miljø. Dette gøres ved at forstå summen af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger som en del af en betydningsfuld helhed. Det vil sige, at det, der er vigtigt, når man ønsker at skabe et terapeutisk miljø som behandling, er at overveje, hvordan alle faktorer i miljøet, herunder også de fysiske rammer, fungerer som et samlet system og ”minisamfund”.

Terapien foregår i dagligdagen, altså i det omgivende miljø på Dyssegården. Men miljøet omfatter også det omkringliggende samfund, som vi gradvist bevæger os ud i sammen med de unge. Til forskel fra tidligere tiders institutioner med afgrænsede behandlingstidspunkter består behandlingen på Dyssegården dermed af et ”leve-lære-miljø”, hvor børnene og de unge møder behandlingen overalt og på alle tidspunkter.

Miljøterapien gør det muligt for os at arbejde terapeutisk i alle døgnets timer og med den enkeltes problemstillinger og ressourcer, som de opstår i hverdagslivet. Hvad enten det er ved middagsbordet, i en skoletime eller i relationen med en passager i en offentlig bus.

Vores miljøterapeutiske arbejde er koblet med en psykodynamisk tilgang. Det betyder bl.a., at vi til stadighed analyserer, hvad der sker i vores egne relationer med de unge og bruger dette i forståelsen og behandlingen af dem.

Integreret praksis

Miljøterapien bygger på en række grundpiller. Den første er, at alle aspekter af det enkelte barns og den enkelte unges hverdag er tilrettelagt sådan, at de støtter og bidrager til den terapeutiske proces. Det betyder, at alle – både den unge selv, skolen, døgnafdelingen, psykologen, socialrådgiveren, psykiateren, familien og andre – bidrager med erfaringer og observationer for at se helheden og ud fra den planlægge behandlingen.

Sagt på en anden måde bliver ellers adskilte fagligheder hermed integreret til en samlet, tværfaglig tilgang.

Struktur og forudsigelighed

Struktur og forudsigelighed er en anden grundpille i det miljøterapeutiske arbejde. Struktur og forudsigelighed i tid, sted og rum skaber ro og virker angstdæmpende, fordi den støtter det svage ”jeg”. Men strukturen og forudsigeligheden gør også den unges eventuelle uhensigtsmæssige adfærd synlig og dermed tilgængelig for undersøgelse og bearbejdning.

Strukturen og forudsigeligheden bliver aldrig rigid. Men enhver afvigelse fra strukturen vil blive mødt med den miljøterapeutiske nysgerrighed og analyse.

Relationer

Relationer er det tredje bærende princip i miljøterapien. Vi er optaget af indholdet af de relationer, børnene og de unge indgår i med hinanden og med os som miljøterapeutisk personale. I relationen mellem de unge og deres kontaktpersoner arbejdes der særligt intenst med forløb af psykoterapeutisk karakter.

Mange bække små

I miljøterapien gælder de ”mange små bækkes princip”. Derfor er der almindeligvis ikke særlige aha-øjeblikke, hvor barnet eller den unge lærer eller forstår. Der er tale om en kontinuerlig proces, hvor de gennem stadige påvirkninger, støtte og opmuntring får mulighed for at danne nye og mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre og aflægge sig irrationelle grundantagelser.

I vores daglige miljøarbejde har vi fokus på at støtte de unges interesser og aktiviteter og at støtte de kompetencer, der er vigtige for at kunne klare sig som selvstændigt individ (lægge budget, gøre rent, lave mad, handle tøj osv.). Vi er opmærksomme på, at de, også på Dyssegården, møder de former for sociale fællesskaber, værdier og normer, der er en del af vores fælles kultur og samfund.

Beslutninger vedrørende organisationens opbygning, ledelsen af personalet, institutionens udseende osv. træffes også med henblik på, hvordan den samlede terapeutiske proces, herunder den psykodynamiske tilgang, kan støttes bedst muligt.

At behandle børn og unge fra Dyssegårdens målgruppe stiller store krav til personalets kvalifikationer og kompetencer, samt til skriftligheden og metodeloyalitet i behandlingsarbejdet. Alle vores behandlingsmedarbejdere har en faglig uddannelse som enten social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker eller skolelærere. Vi tilstræber en ligelig fordeling mellem sundhedsfagligt og pædagogisk uddannet personale.

Scroll to Top