Hos os er den psykiatriske behandling afhængig af, at vi forud for indskrivning af en ung opnår en indbyrdes samarbejdsrelation. Normalt skal der derfor være givet tilsagn fra den unge og forældrene, før det psykiatriske behandlingstilbud på Dyssegården kan blive en realitet. Dette skaber nemlig langt mere gunstige vilkår for de unge. Da den psykiatriske behandling, de således modtager, er noget, som de selv ønsker.
Kan mit barn få hjælp på Dyssegården?
Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder af ydelser under Behandlingstilbud. Hvis du er i tvivl om, dit barn er i målgruppen for et tilbud om hjælp på Dyssegården, er du altid velkommen til at kontakte vores socialrådgivere, som rådgiver og vejleder dig/jer. Det gælder, uanset om der er tale om døgnbehandling, dagbehandling, ungestøtte eller andet. Her kan du finde en liste over vores Personale.
Det er kommunens sagsbehandler, som tager kontakt til os, hvis dit barn skal visiteres til et behandlingstilbud på Dyssegården. Sammen med os, den unge og evt. forældre, skole og læge vurderes, om Dyssegården er det rigtige sted for dit barn.